Stokkebjerg Naturridning tilbyder:
Rideture med guide i skøn
natur
Vi tilbyder gode
oplevelser til såvel begyndere som mere øvede ryttere fra 10 til 80 år.
Vi lægger vægt på den gode naturoplevelse i roligt tempo, i samvær med de
dejlige islandske heste.
Mindre børn, ned til 7 år, kan godt deltage på turene fortrinsvis i skridt,
hvis de er ledsaget af en kendt voksen og deres hest er i snor.
Rideundervisning for
begyndere
Stokkebjerg
Naturridning tilbyder individuel undervisning for dem der ikke har redet før
og for dem der gerne vil i gang igen. Undervisningen giver dig basale
rytterfærdigheder såsom omgang med hesten, opsadling, opstilling,
tøjleføring, vægtfordeling medvidere. Dette foregår på hold - i roligt tempo,
så du hele tiden kan føle dig tryg.
Pragtfulde, rolige
islandske heste
Den islandske
hest er en ældgammel hesterace, der har særdeles god kontakt med naturen; som
rytter på en islandsk hest bliver naturoplevelsen derfor noget ganske
særligt.
De fleste af vores heste er rolige, velopdragne og med
godt temperament. De er tålmodige og kendes desuden på de 5 gangarter:
skridt, trav, galop, pas og tølt.
Ridning for seniorer
Er du over de
40, så har du stadig mulighed for at berige dit liv med nye fantastiske
oplevelser til hest, eller for at genoptage en gammel fritidsinteresse. Den
islandske hest har, for mange der ønsker at komme til hest igen, den helt
rigtige størrelse. Desuden er den både tålmodig og samarbejdsvillig. Så har
du lysten til at ride, så er hesten her.
Rideterapi
Rideterapi
henvender sig til mennesker der lider af psykiske problemer, og er en
fantastisk mulighed for at bedre rytterens fysiske, psykiske og sociale
funktioner.
Kontakten til hesten og naturen øger rytterens kontakt
med sin krop. Derved trænes evnen til at være i nuet, samtidig med at
balance, koncentration og koordinering øges.
Denne træning i opmærksomhed kan rytteren tage med sig i
sin hverdag og derved øge sin livskvalitet ved større selvindsigt, forståelse
og ro.